Smørsyre i ensilage: årsager og 5 råd til at undgå det

En stak med smørsyre kan du lugte med det samme ved snitfladen. Dine dyr æder mindre af den og får mindre foderværdi ud af foderet, og bakterierne er skidt for kvaliteten af din mælk. Som regel starter det med jord, gødning eller vand i en våd græsensilage.

Hvad er smørsyre, og hvad er en smørsyrebakterie?

Smørsyre er en ildelugtende syre, som smørsyrebakterier danner ud fra mælkesyre. Ensilagen kommer til at stinke af det: Eurofins Agro sammenligner lugten med svedige fødder. Foderet mister smagelighed, så dine dyr æder mindre. Desuden går tørstof og foderværdi tabt. Det går ud over dyrevelfærden og ydelsen.

Smørsyrebakterier findes især i jord, gødning og vand, men sidder også naturligt på græs og majs. De omdanner mælkesyre til smørsyre og CO2 og har ikke brug for ilt til det. De vokser godt i et varmt, vådt miljø med høj pH.

I en tør, kølig stak med lav pH vokser de dårligt, men de dør ikke. Smørsyrebakterier danner nemlig sporer. Det er hvilende bakterier, der tåler varme, tørke og lav pH rigtig godt. Bliver forholdene bedre, spirer sporerne igen og vokser videre. Derfor er smørsyre svært at slippe af med, når det først er der.

Hvordan opstår smørsyre i ensilage?

Problemer med smørsyre har to årsager. Der er ensileret for mange bakterier med (forurening), eller forholdene i stakken lader dem vokse videre. Ofte er det begge dele.

Forurening opstår, når foderet kommer i kontakt med jord, gødning, vand eller rester af gammel ensilage. Det kan ske når som helst:

• Ved ensileringen: på grund af dårligt indstillede maskiner, en uren plansilo eller tilkørsel eller snavset ensilageplastik.
• Under lagringen: på grund af en afdækning, der lukker vand ind, jord på stakken eller skadedyr, der gnaver huller. Så kommer ekskrementer, sand og vand ind.
• Ved udtagningen: for eksempel på grund af løst foder, der bliver liggende i plansiloen.

Videre vækst sker især i våd græsensilage. Græs med under 35 % tørstof indeholder ofte mindre sukker. Mælkesyrebakterierne har så mindre at syrne stakken med. Vand har en pH på omkring 6 til 7, langt over god ensilage, og bremser syrningen. Også protein modvirker syrningen. En våd græsensilage (under 25 % tørstof) bør falde til en pH på 3,8 til 4,2 (Wageningen University & Research (WUR), Handboek Melkveehouderij). Hvilken pH der hører til en tørrere ensilage, står under syrning og pH i ensilage.

Også en stak, der er syrnet hurtigt, kan senere få smørsyre. Det sker på våde steder:

• hvor materialet selv er vådere, fordi foderet ikke er ensartet;
• hvor der dannes kondens, som under vandpytter eller ved kanten af folien;
• hvor der kommer vand ind udefra, gennem en utæt plansilo, dårlig afvanding eller en afdækning, der ikke er vandtæt.

Ved udtagningen kommer der ilt og regn til, og stakken bliver varm. Så kan bakterierne hurtigt vokse igen.

Hvorfor er smørsyre skidt for din mælk?

Sporerne overlever pasteuriseringen af mælken. Ved osteproduktion kan de derfor give problemer, som en harsk smag. Ifølge Eurofins Agro kommer sporerne i mælken via strøelse, gødning og især dårlig ensilage. I Holland holder mejerierne derfor øje med indholdet: ved for højt indhold får man en advarsel og et fradrag i mælkeprisen. Hør dit eget mejeri, hvilke regler der gælder for dig.

Hvordan undgår du smørsyre i ensilagen? 5 råd

1. Sigt efter 35-45 % tørstof

Ifølge det hollandske netværk Groeikracht er græs med 35 til 45 % tørstof lettest at køre fast. Så falder pH hurtigt, og smørsyrebakterierne får mindre chance. Er dit græs alligevel for vådt eller for tørt, så læs, hvad du gør med tør ensilage, og hvilke råd der gælder for 1. slæt.

2. Arbejd rent

Slå ikke for kort: hold en stub på 6 til 7 cm, så kommer der mindre jord og gødning i græsset. Brug rene, godt indstillede maskiner. Sørg for en ren og tør plansilo, tilkørsel og rene dæk. Brug kun ren ensilageplastik.

3. Undgå våde steder i stakken

Få helst græsset snittet. Så får du et mere ensartet materiale, sukkeret frigives lettere, og du kører det bedre fast. Kør stakken jævnt og gør toppen glat og let rund (WUR). Så bliver der ikke stående vandpytter, og de giver kondens.

4. Hold vand og jord ude af stakken

Brug sidefolie, så der ikke kommer vand gennem plansiloens vægge og ind i foderet. Afdæk luft- og vandtæt, og vær ekstra opmærksom på kanterne: de er kørt dårligere og er dårligere beskyttet mod luft og vand. Sørg for god afvanding i og omkring plansiloen. Mere om det kan du læse under regnvand i ensilagen.

Jord på stakken er en kendt kilde til smørsyrebakterier. Andre Schulte fra Denekamp (Holland) holdt op med det: *"Fordi vi ikke længere bruger jord, er risikoen for smørsyre og listeriabakterier meget lavere."* Også på HyCare-malkekvægsbedriften De Bladelse Hoef i Bladel (Holland) blev plansiloerne tidligere afdækket med jord. Hvordan du afdækker uden jord og bildæk, kan du se under information om produkterne.

5. Hold skadedyr væk

Mus, rotter og fugle laver huller i din afdækning og smitter foderet med jord og ekskrementer. Brug helst ikke bildæk, for i dem skjuler og drikker de. Slå græsset omkring plansiloen og hold alt rent. Flere råd finder du under skadedyr ved plansiloen.

Hvordan genkender du smørsyre i ensilagen?

På lugten: en skarp, harsk lugt, der minder om svedige fødder. Sikker bliver du med en ensilageanalyse. Den måler indholdet af smørsyre. Ifølge Eurofins Agro bør der være under 3 gram smørsyre pr. kilo tørstof i din ensilage.

Hvad skal du være opmærksom på efter ensileringen?

• Åbn ikke stakken inden for 6 uger. Ellers er den ikke syrnet nok og derfor ikke stabil.
• Fjern dårlige pletter ved udtagningen, så det ikke breder sig.
• Fodr hurtigt nok frem, så stakken ikke bliver for varm. Vi anbefaler mindst 1,5 meter pr. uge om vinteren og 2 meter om sommeren.
• Bliv ved med at arbejde rent. Hold maskiner, plansilo og tilkørsel rene. Sørg for, at der ikke kommer løs plastik, bildæk eller jord fra afdækningen i foderet.
• Sørg for en glat snitflade, og lad ikke løst foder ligge foran snitfladen.