Undgå vand i ensilagen: sådan holder du regnvandet ude af stakken

Regnvand, der løber ned i stakken langs væggen, hæver pH det sted. Så får gær og skimmel en chance, og foderværdien falder. På vejen tager vandet også snavs med. Med en vandtæt afdækning og god afledning holder du det ude.

Hvorfor er regnvand i ensilagen et problem?

Vand hæmmer syrningen

Efter ensileringen sænker mælkesyrebakterierne pH i grovfoderet. Ensilagen syrnes, så andre bakterier, skimmelsvampe og gær har svært ved at udvikle sig. Ved ensilage med under 25 % tørstof er pH 3,8 til 4,2 god. En tørrere ensilage må ligge højere: ved 35 % tørstof op til ca. 4,6 og ved 45 % op til ca. 5,0 (Wageningen University & Research, WUR, Handboek Melkveehouderij).

Regnvand er langt mindre surt end en god ensilage. Løber det ind i stakken, stiger pH det sted. Smørsyrebakterier, skimmel og gær får så en chance igen, og foderværdien falder. Sådan en ensilage smager også dårligere, så køerne æder mindre. Hvordan syrningen fungerer, kan du læse i hvad der sker i ensilagen.

Vand tager snavs med

Vandet, der falder fra himlen, er måske rent, men på vejen til foderet tager det alt muligt med: jord, rester af gammel ensilage og ekskrementer fra dyr. Dermed kommer smørsyrebakterier, andre skadelige bakterier og smitstoffer i grovfoderet. Det giver lavere foderværdi, foder der smager dårligere, og større risiko for sygdom hos dyrene. Mere om følgerne kan du læse i smørsyre i ensilage.

Våde steder giver varmedannelse

Hvor vandet kommer ind, får gær og skimmel en chance. Det ser du ofte som varmedannelse, netop langs væggene. Ved varmedannelse går der hurtigt 10 % ekstra foderværdi tabt (Silage Safe, brochure 2026, på grundlag af Eurofins Agro). Hvordan du forebygger varmedannelse, står i varmedannelse i ensilage.

Hvor kommer vandet ind i stakken?

Vand finder altid den laveste vej. I en plansilo er det de kendte steder:

1. Langs væggene. Regnvand løber fra afdækningen ned langs væggen og ind i foderet. Også mellem elementerne i en silo, der ikke er vandtæt, kan vandet trænge ind.
2. Vandpytter på stakken. Er stakken ikke kørt jævnt, bliver der stående vand. Med bildæk på stakken samler vandet sig også i og omkring dækkene.
3. Huller i plastikken. For eksempel fra skadedyr eller fra gammel plastik, du bruger igen.
4. Kondens på undertryksfolien. Kondens, der løber ind i foderet ved kanten af folien, hæver pH der og øger risikoen for bakterier og varmedannelse.
5. Fra selve siloen. Kan vandet ikke komme væk, løber det fra gulvet eller siderne tilbage ind i foderet.

Hvordan undgår du vand i ensilagen?

1. Opbevar grovfoderet i en luft- og vandtæt plansilo. Så kan der ikke løbe vand ind mellem elementerne. Brug eventuelt sidefolie, så der ikke kommer vand i foderet via væggene. Hvad du skal se efter før ensileringen, kan du læse i klargøring af plansilo.
2. Kør stakken jævnt, og gør overfladen glat og let rundet, så der ikke bliver stående vand (WUR). Med Silage Safe gør du stakken hvælvet, så vandet løber væk gennem drænet.
3. Læg undertryksfolien over hele siloens bredde. Så havner kondensen så vidt muligt ved siden af foderet og ikke i det.
4. Dæk luft- og vandtæt af. En god afdækning holder regnvand og anden forurening ude. Vær ekstra opmærksom på kanterne: de er pakket dårligst og er dårligst beskyttet. Hvordan du gør, kan du læse i afdækning af plansilo.
5. Sørg for god afledning i og omkring siloen. Regnvandet skal kunne komme væk, så det ikke løber ind i foderet via siderne eller fra selve siloen.
6. Tjek jævnligt efter ensileringen. Se efter, om der står vandpytter, om plastikken er hel, og om afledningen er fri.

Hvordan ordner du afledningen i plansiloen?

God afvanding er grundlaget for at holde vandet ude af stakken. Det kræver to ting:

• Arealet omkring stakken. Sørg for, at vandet løber væk fra siloen og ikke hen mod den. Et godt drænet areal holder stakken og tilkørslen tør og ren.
• Et drænsystem ved stakken. Læg det sådan, at vandet fra afdækningen bliver ledt væk uden om foderet.

Det sværeste sted er væggen. Regnvandet løber ned langs væggen og finder der en vej ind. Ved en fælles mellemvæg mellem to stakke kan vandet endda kun løbe én vej: ind i ensilagen. Derfor skal vandet allerede opsamles mellem væggen og plastikken og ledes ud af siloen. Se på vores side information om produkter, hvordan drænrørene i Silage Safe gør det.

Et drænsystem virker kun, hvis det er godt udformet og lagt rigtigt. Vedligehold det også: fjern tilstopninger, så vandet kan blive ved med at løbe.

Hold helst regnvand og ensilagesaft adskilt. Rent regnvand kan du så lede væk for sig, adskilt fra ensilagesaften fra stakken. Hvilke regler der gælder for afledning af ensilagesaft og vand fra siloanlægget, spørger du kommunen eller den lokale myndighed om.

Hvad giver en tør stak dig?

• Konserveringen forløber, som den skal. Foderet syrnes godt og kan bruges længere. Det betyder især noget, hvis stakken skal ligge længe.
• Mindre smitte. Bakterier og skimmelsvampe, der giver fordærv og sygdom, bliver uden for foderet.
• Bedre kvalitet ved foderbordet. Dårligt opbevaret ensilage koster ydelse hos dyrene og dermed penge.

Forskellen ser du især i bunden af stakken og langs væggene, hvor det vådeste foder ellers ligger. Landmænd, der har styr på afvandingen, kan mærke det:

*"Vandafledningssystemet gør majsen mindre sur i bunden og meget mere velsmagende."* (Sierens, Zomergem, Belgien)

Vil du vide, hvad fordærv i ensilagen koster dig, så læs også beregn fodertabet i ensilagen.