Hvad sker der i ensilagen efter ensileringen?

Stakken er lukket, men arbejdet i den er først lige begyndt. At lave ensilage er at opbevare uden luft. Bakterierne gør arbejdet, hvis du sørger for de rigtige forhold. Hvad der går galt i de første timer og uger, mærker du måneder senere ved foderbordet.

Hvordan laves ensilage?

Ensilage er grovfoder, der er lagret med så lidt ilt som muligt, så gæringen konserverer foderet. Processen forløber i fire faser:

1. Iltfasen. Lige efter afdækningen ånder afgrøden stadig. Sammen med mikroorganismerne bruger den den sidste ilt i stakken. Det tager fra nogle timer til flere dage, afhængigt af hvor godt du har kompakteret og dækket af. Så længe der er ilt, kan uønskede mikroorganismer vokse.
2. Syrning. Først når ilten er brugt op, går mælkesyrebakterierne i gang. De omdanner sukker til mælkesyre og andre syrer som eddikesyre. Derved falder pH.
3. Stabil fase. Er pH faldet nok, bremses uønskede bakterier, gær og skimmel. Der dannes blandt andet mere eddikesyre, og det gør ensilagen mere stabil. Så længe der ikke kommer luft eller vand til, holder foderet sig godt.
4. Udtagning. Når du åbner, kommer der igen ilt til foderet via snitfladen. Så kan gæren blive aktiv igen.

Jo hurtigere stakken er iltfri, jo mere foderværdi beholder du. De første 24 til 48 timer efter ensileringen er derfor de vigtigste. Hele kæden fra slæt til fodring står i guiden ensilering og konservering.

Hvad gør ilt i stakken, og hvorfor skal den hurtigt lukkes?

Ilt sætter gang i varmedannelsen. Så snart der kommer ilt til foderet, bliver gæren aktiv. Den nedbryder sukker og mælkesyre og laver varme af det. Fordi mælkesyren forsvinder, stiger pH. Så får også skimmelsvampe en chance, og de kan danne mykotoksiner.

Jo længere stakken ligger åben, jo længere varer iltfasen, og jo senere begynder syrningen. I et praksisforsøg med baller fra Groeikracht kostede hver times ventetid, før stakken blev lukket, omkring 1,5 % ekstra tørstof. Efter 2,5 timer var godt 6 % tørstof tabt (Veeteelt, maj 2021). Dæk altså af, så snart stakken er færdig. Hvordan det foregår pr. afgrøde, står under afdækning af græsensilage.

Ilten kommer ind på tre tidspunkter:

• Ved ensileringen: på grund af for dårlig kompaktering. Sæt nok vægt på stakken, og kompaktér også kanterne godt.
• Under lagringen: på grund af beskadiget folie, dårligt lukkede kanter eller en afdækning, der ikke slutter tæt. Tjek afdækningen, og reparér skader med det samme.
• Ved udtagning: via snitfladen, især hvis du river foderet løst, eller hvis fremfodringshastigheden er lav. Fodr mindst 1,5 meter op om ugen, om sommeren mindst 2 meter. Mere om det: den rigtige fremfodringshastighed.

Også regnvand forstyrrer konserveringen: regnvand er langt mindre surt end god ensilage og bremser syrningen. Sådan undgår du regnvand i ensilagen. Alle råd mod varmedannelse, ved ensilering og ved udtagning, står under undgå varmedannelse i ensilagen. Et afdækningssystem hjælper på en del af disse punkter, men intet system er et mirakelmiddel. Hvert trin skal være i orden.

Hvilket tørstofindhold er godt for konserveringen?

• Græs: sigt efter 35-45 % tørstof. Det materiale er lettest at pakke (det hollandske netværk Groeikracht).
• Majs: sigt efter 32-36 % tørstof. Over 36 % stiger risikoen for varmedannelse og skimmel ved udfodringen (Wageningen University & Research, WUR, Handboek Snijmaïs).

Græs omkring 40 % tørstof er for de fleste bedrifter en god mellemvej. En højere procent kan kun lade sig gøre, hvis du snitter materialet kortere, så det kan kompakteres nok. Husk også, at en længere fortørringsperiode koster foderværdi.

Hvad går galt, når du ensilerer for vådt?

Er græsset for vådt (under 30-35 % tørstof), falder pH for langsomt. Vand har en pH på 7 og bremser syrningen. Så kan der dannes smørsyre.

Hvad går galt, når du ensilerer for tørt?

Omkring eller over 50 % tørstof er materialet ofte stænglet. Det er svært at kompaktere nok, der bliver mere ilt i det, og syrningen går langsommere. Ensilagen bliver mere følsom over for varmedannelse.

Hvor længe skal ensilage gære?

Lad stakken være lukket i mindst 6 uger, før du begynder at fodre. Åbner du tidligere, er pH endnu ikke faldet nok, og foderet er ikke stabilt. Med den ilt, der så kommer til, kan gær og skimmel vokse hurtigt.

Hvilken pH hører til en godt konserveret ensilage?

pH er ét signal ved siden af de andre tal i din ensilageanalyse. Den hænger sammen med tørstoffet og typen af ensilage. En våd græsensilage (under 25 % tørstof) er god ved en pH på 3,8 til 4,2, og jo tørrere græsensilagen er, jo højere må pH være (WUR, Handboek Melkveehouderij). En majsensilage ligger som regel på 4,0 til 4,2 (WUR, Handboek Snijmaïs). Grænseværdierne pr. tørstofindhold står under syrning og pH i ensilagen.

En for høj pH kan forekomme både i en for tør og i en for våd ensilage. Se så også på følsomheden for varmedannelse og syrerne i din ensilageanalyse. I en majsensilage kan en højere pH betyde, at der har været ilt til stede for længe, eller at der er dannet mindre mælkesyre.

Hvad koster en dårlig konservering?

Et regneeksempel fra brochuren. En plansilo på 50 × 10 × 3 meter rummer med en lille top omkring 1.750 m³ græsensilage. Ved 230 kg tørstof pr. m³ er det 402.500 kg tørstof. Med en genanskaffelsesværdi på ca. 1,65 kr. pr. kg tørstof har den stak en foderværdi på ca. 660.000 kr. Ved varmedannelse kan der hurtigt gå 10 % ekstra foderværdi tabt (Silage Safe-brochuren, Eurofins Agro). Det er ca. 66.000 kr. Beløbene er omregnet fra euro med ECB's kurs fra 4. november 2026 (1 euro = 7,4738 kr.) og afrundet. Vejledende tal. Hele eksemplet står i brochuren.