Undgå varmedannelse i ensilagen: hvordan opstår den, og hvad gør du?

Du åbner stakken, og langs væggen er foderet varmt og muggent. Det er varmedannelse, og den koster dig foderværdi, foderoptagelse, mælk og arbejdsglæde. Den starter som regel i kanterne, i toppen eller ved snitfladen. Med god kørsel, afdækning med det samme og høj nok fremfodringshastighed giver du varmedannelse ringe chancer, både i græsensilage og i majsensilage.

Hvad er varmedannelse i ensilagen?

Varmedannelse er, når ensilagen bliver varm, efter at der er kommet ilt til. Man taler om varmedannelse, når ensilagen er mere end 10 °C varmere end udeluften (Eurofins Agro). Varmen giver skimmel og bakterier en hurtig chance. Varmedannelse og skimmel følges derfor ofte ad. Hvor skimlen kommer fra, kan du læse under skimmel i ensilage.

Hvordan opstår varmedannelse?

Efter ensileringen falder pH i stakken, fordi mælkesyrebakterier omdanner sukker til mælkesyre. Så længe der ikke kommer luft til, er foderet stabilt. Kommer der ilt til, for eksempel efter åbning eller gennem et hul i plastikken, bliver gær aktive igen. De nedbryder mælkesyre og danner varme.

Det sker først i kanterne og i toppen. Langs væggene og i det øverste lag er foderet sværest at køre godt fast. Der er altså mest luft. Bildæk og jord bliver dårligt liggende ved kanterne. Og regnvand, der løber ind i foderet fra siderne, hæver pH dér. Gær og skimmel overlever så, og så snart der igen kommer ilt til foderet, får du varmedannelse. Med god afdækning og afledning undgår du regnvand i ensilagen.

Wiljan Ten Hove fra Kamperveen (Holland) kender det. Langs væggene i hans stakke opstod der jævnligt varmedannelse og skimmel. Siden han begyndte at afdække sine fem plansiloer med Silage Safe, har han næsten ingen problemer med det.

Hvordan genkender du varmedannelse?

En stak med varmedannelse føles varm ved snitfladen. På kolde morgener ser du nogle gange damp. Du ser pletter med hvid eller blågrøn skimmel og lugter en muggen eller sur lugt. Køerne æder det dårligere. Vil du være sikker, så mål temperaturen en halv meter inde bag snitfladen og sammenlign med udeluften. Er forskellen mere end 10 °C, har din ensilage varmedannelse.

Hvad koster varmedannelse dig?

• Tab af foderværdi: ved varmedannelse går der hurtigt 10 % ekstra foderværdi tabt (Silage Safe, brochure 2026, baseret på Eurofins Agro). Tabet af foderværdi kan løbe op i 17 % (WUR, Handboek Melkveehouderij). Om dagen kan varmedannelse allerede koste 3,5 % tørstof.
• Lavere foderoptagelse: varmt, muggent eller skimlet foder smager dårligere.
• Sundhed: i varmt foder kan der vokse skimmelsvampe, der danner mykotoksiner.
• Økonomi: højere foderomkostninger, mindre mælk og mere arbejde.

Et eksempel fra vores brochure: en plansilo på 50 x 10 x 3 meter rummer ca. 402.500 kg tørstof, svarende til ca. 660.000 kr. i foderværdi. Går 10 % af det tabt, er det ca. 66.000 kr. om året. Beløbene er omregnet fra euro med ECB's kurs fra 4. november 2026 (1 euro = 7,4738 kr.) og afrundet. Vejledende tal. Hvordan du regner det ud for din egen stak, kan du læse under beregn fodertab i ensilagen.

Hvordan undgår du varmedannelse i ensilagen? 7 råd

1. Ensilér på et køligt tidspunkt

For eksempel om morgenen. Ensileret foder mister kun langsomt sin varme og bestemmer længe temperaturen i stakken.

2. Sørg for det rigtige tørstofindhold

For tørt græs (over 45 %) er svært at kompaktere og holder på mere luft. For vådt græs (under 35 %) forsinker syrningen (Groeikracht, VeeteeltGRAS marts 2025). Til majs er 32-36 % tørstof ved høst et godt mål. Over 36 % stiger risikoen for varmedannelse og skimmel under fodringen (Wageningen University & Research (WUR), Handboek Snijmaïs).

3. Kør stakken godt fastGod kompaktering mindsker mængden af luft i stakken, og ved udtagning trænger luften ikke så langt ind. Hvordan du griber det an: se kompaktering af ensilage.

4. Ensilér de dårligste partier først

Tørt eller stænglet materiale kommer i bunden. Der udsættes det mindst for luft og bliver presset godt sammen af lagene ovenpå.

5. Afdæk så hurtigt som muligt

Så kommer syrningen i gang med det samme. I et praksisforsøg med baller fra det hollandske netværk Groeikracht var tabet af tørstof godt 6 %, når foderet først blev pakket ind efter 2,5 time. Efter 5 timer var det næsten 10 %, og foderværdien var lavere end i foder, der blev pakket ind med det samme (Veeteelt, maj 2021).

6. Sørg for lufttæt afdækning, også ved kanterne

Det er netop i kanterne, varmedannelsen starter, så der skal afdækningen slutte tæt og give tryk. Tjek jævnligt for huller efter ensileringen, for eksempel fra skadedyr. Fremgangsmåden står trin for trin under afdækning af plansilo. Hvordan Silage Safe holder tryk på kanterne, kan du se under information om produkterne.

7. Tilpas stakkens højde til fremfodringshastigheden

Mindst 1,5 meter pr. uge om vinteren og mindst 2 meter pr. uge om sommeren. Mere forklaring finder du under fremfodringshastighed.

Bliver majsensilage hurtigere varm end græsensilage?

Majsensilage er kendt for at være følsom over for varmedannelse. Efter åbning er der meget sukker og stivelse i foderet, som gær lever af. Jo tørrere majsen er ved ensileringen, jo større er risikoen: over 36 % tørstof stiger risikoen for varmedannelse og skimmel under fodringen (WUR, Handboek Snijmaïs). God kompaktering, en pæn snitflade og høj nok fremfodringshastighed hjælper.

Familien Jennissen fra Den Dungen (Holland) afdækker en majssilo på 90 x 14 x 4 meter med Silage Safe. Om konserveringen siger de: *"Når du gør den godt rund, er der næsten ingen risiko for varmedannelse."*