Ensilering og konservering: den komplette guide

Hele året investerer du i godt grovfoder: dyrkning, gødskning, høst og ensilering. Om investeringen betaler sig ved foderbordet og i tankmælken, afhænger af, hvor godt ensilagen konserveres. I hvert trin, fra ren plansilo til udtagning, kan du vinde eller tabe foderværdi.

Hvad er ensilage, og hvad sker der under konserveringen?

Ensilage er grovfoder, der er lagret med så lidt ilt som muligt, så gæringen holder foderet. Efter afdækningen bruger afgrøden og mikroorganismerne først den ilt, der stadig er i stakken. Det kan tage fra nogle timer til flere dage, afhængigt af kompakteringen og afdækningen. Så længe der er ilt, kan uønskede mikroorganismer vokse.

Først når ilten er brugt op, begynder syrningen. Mælkesyrebakterier omdanner sukker til mælkesyre, pH falder, og ensilagen bliver stabil. Jo hurtigere stakken er iltfri, jo mere foderværdi beholder du. Alle faser trin for trin finder du i hvad der sker i ensilagen efter ensileringen.

Hvordan laver du god ensilage? 7 trin

Trin 1: gør plansiloen klar

Alt, hvad der bliver liggende i siloen, ensilerer du med, også skimmel og bakterier.

• Ryd gammelt plastik, foderrester og snavs væk, og fej siloen.
• Gør også tilkørslen ren, ellers kører maskinerne gylle og mudder ind i stakken.
• Slå græsset omkring siloen, så stubbe ikke stikker hul i folien, og så skadedyr ikke har et skjulested.
• Tjek vægge og gulv for revner, dårlige fuger og skarpe kanter.
• Sørg for, at brønde og render er åbne, og at der ikke står vand nogen steder.

Trin 2: slå eller høst på det rigtige tidspunkt

God syrning kræver sukker. Græs danner sukker i solen: græs, der slås senere på dagen, indeholder som regel mere sukker. En kort fortørringsperiode hjælper med at bevare sukkeret. Hold en stubhøjde på 6-7 cm (Wageningen University & Research (WUR) nævner 5-6 cm), så kommer der mindre sand og gødning i ensilagen. Alle råd til foråret finder du under ensilering af 1. slæt.

Ved majs holder du øje med snitlængden og høsttidspunktet. Høsttidspunktet afhænger af tørstoffet.

Trin 3: ensilér ved den rigtige tørstof

Græs ensilerer du ved 35-45 % tørstof, majs ved 32-36 %. Hvad der går galt, hvis afgrøden er for våd eller for tør, står længere nede under tørstofindholdet.

Trin 4: kompaktér stakken godt

Jo mindre luft der bliver i stakken, jo hurtigere begynder syrningen, og jo mindre dybt trænger luften senere ind bag snitfladen.

1. Sæt nok vægt på stakken: halvdelen af tilførslen pr. time. Kommer der 40 ton i timen, kører du med 20 ton.
2. Kompaktér lige godt overalt, også langs kanterne. Svage steder bliver senere steder med varmedannelse.
3. Kør ikke i de samme spor. Ofte køres der ekstra lige ved siden af kanten. Så opstår der luftlommer.
4. Læg det tørreste materiale og afgrøden fra de dårligste marker nederst. Der bliver det presset bedst sammen.
5. Ensilér på et køligt tidspunkt af dagen.

Trin 5: dæk stakken af med det samme

Dæk af, så snart stakken er færdig. I et praksisforsøg med baller fra det hollandske netværk Groeikracht kostede hver times venten omkring 1,5 % ekstra tørstof. Efter 2,5 timer var godt 6 % tørstof tabt, efter 5 timer næsten 10 % (Veeteelt, maj 2021). En stramt afdækket stak holder på foderværdien. "Sådan kan vi bevare proteinerne i græsset meget bedre," siger Jarne Schuiling fra Vries (Holland) om sin ensilage under Silage Safe.

• Brug sidefolie: væggene i en plansilo er ofte ikke vandtætte.
• Læg undertryksfolie over hele stakkens bredde.
• Læg overfolien med overlap, så der overalt ligger mindst 3 lag plastik.
• Luk kanterne stramt, og sørg for et jævnt tryk over hele stakken.
• Tjek efter et par uger, og stram alt op igen, for stakken synker stadig sammen.

Den komplette trin-for-trin-plan, også pr. afgrøde og for plastikken, står i guiden afdækning af plansilo.

Trin 6: hold regnvandet ude

Regnvand hæver pH i ensilagen og tager snavs med, som jord og gødning. Brug sidefolie, dæk vandtæt af, og sørg for godt dræn i og omkring plansiloen.

Trin 7: lad stakken være lukket i mindst 6 uger

Så er pH faldet nok, og ensilagen er stabil. Åbner du tidligere, får gær og skimmel en ny chance med den ilt, der kommer ind. Hvordan syrningen præcis virker: syrning og pH i ensilagen.

Hvad er det rigtige tørstofindhold ved ensilering?

• Græs: 35-45 % tørstof. Det materiale er lettest at køre fast (Groeikracht).
• Majs: 32-36 % tørstof. Over 36 % stiger risikoen for varmedannelse og skimmel ved udfodringen (WUR, Handboek Snijmaïs).

For vådt materiale syrner langsomt. Vand er langt mindre surt end god ensilage og bremser pH-faldet, så smørsyre får en chance. For tørt materiale er stænglet og svært at kompaktere, så der bliver mere luft i stakken, og den bliver mere følsom over for varmedannelse. Vil du ensilere tørrere, så snit kortere.

Hvordan opstår varmedannelse, og hvad koster den?

Varmedannelse opstår, når gær med ilt nedbryder sukker og mælkesyre. Der frigives varme, og pH stiger. Det begynder, hvor ilten kommer ind: i toplaget og langs kanterne, ved skader i afdækningen og efter åbningen ved snitfladen. Jo dårligere stakken er kompakteret, jo længere trænger ilten ind.

Varmen og den højere pH får skimmel og bakterier til at vokse hurtigere. Foderværdien nedbrydes, og der kan dannes mykotoksiner. Foderet bliver mindre velsmagende, køerne æder mindre, ydelsen falder, og risikoen for sygdom i besætningen stiger.

I ensilage med varmedannelse kan foderværdien falde med 2-3 % om dagen. Køerne kan desuden optage 10-20 % mindre tørstof (WUR, Handboek Snijmaïs). Du har så de samme hektarer og maskinstationsomkostninger, men mindre mælk fra eget grovfoder og højere udgifter til kraftfoder.

Et regneeksempel fra vores brochure. En plansilo på 50 × 10 × 3 meter rummer med en lille top omkring 1.750 m³ græsensilage. Ved 230 kg tørstof pr. m³ er det 402.500 kg tørstof. Med en genanskaffelsesværdi på ca. 1,65 kr. pr. kg tørstof ligger der foderværdi for ca. 660.000 kr. i den silo. Ved varmedannelse kan der hurtigt gå 10 % ekstra foderværdi tabt (Silage Safe-brochuren, Eurofins Agro). Det er ca. 66.000 kr. pr. silo. Beløbene er omregnet fra euro med ECB's kurs fra 4. november 2026 (1 euro = 7,4738 kr.) og afrundet. Vejledende tal. Hele beregningen står i brochuren. Alle råd mod varmedannelse finder du under undgå varmedannelse i ensilagen.

Hvordan undgår du varmedannelse ved udtagning?

1. Hold fremfodringshastigheden høj nok: mindst 1,5 meter om ugen, om sommeren mindst 2 meter. Kommer køerne på græs, falder fremfodringshastigheden. Tag højde for det allerede ved ensileringen.
2. Hold snitfladen stram og glat, med tryk over hele bredden.
3. Løsn så lidt som muligt. Med fræser eller blokskærer forbliver stakken fastere.
4. Lad ikke løst foder ligge foran snitfladen, det bliver et arnested for varmedannelse.
5. Fodr ikke med varmt eller muggent foder. Fjern det, og kassér det.
6. Arbejd rent, med rene maskiner og uden jord i foderet.

Hvad gør du, hvis ensilagen allerede er varm?

Når varmedannelsen først er i gang, er der ikke meget at gøre ved den. Du kan dog forhindre, at den breder sig:

• Fjern det angrebne foder.
• Sæt fremfodringshastigheden op. Kan det ikke lade sig gøre, så overvej at fordele ensilagen over hele siloen igen og dække den af på ny. En lavere stak giver en højere fremfodringshastighed.
• Sørg for mere tryk på snitfladen.

Træk ikke et løst stykke plastik over snitfladen. Under det bliver der for meget ilt, så det stopper ikke varmedannelsen. I solen virker sort plastik desuden som en kakkelovn, så foderet bliver endnu hurtigere varmt.

Begreber

• Ensilage: grovfoder, der er lagret med så lidt ilt som muligt, så gæringen holder foderet.
• Tørstof (ts): den del af foderet, der ikke er vand. Du regner og sammenligner bedst i kg tørstof.
• Gæring: omdannelser ved mikroorganismer, blandt andet af sukker til syrer, så pH falder og ensilagen bliver stabil.
• pH: mål for surhedsgraden. En for høj pH betyder større risiko for en ustabil ensilage og varmedannelse.
• Varmedannelse: opvarmning, fordi gær med ilt nedbryder sukker og mælkesyre. pH stiger, og risikoen for skimmel og mykotoksiner bliver større.
• Mykotoksiner: giftstoffer, som skimmel danner i ensilage. De kan sænke foderoptagelsen, sundheden og mælkeydelsen.