Afdækning af plansilo: trin for trin til en tæt ensilage

Efter en lang dag med ensilering vil du gerne have stakken lukket hurtigt. Det er netop her, du afgør, om den bliver luft- og vandtæt, eller om du senere ser varmedannelse, skimmel og fodertab ved foderbordet. Som regel går det galt med timingen, arbejdsgangen eller materialet.

Trinene herunder går fra klargøring af siloen til udtagning. Hvor det er nødvendigt, er der et link til mere forklaring.

Hvorfor skal ensilagen afdækkes godt?

I en godt lukket stak omdanner mælkesyrebakterier sukker til mælkesyre. pH falder, og foderet holder sig stabilt. Kommer der luft eller vand til, får gær, skimmel og bakterier en chance. Resultatet er varmedannelse, fordærv og lavere foderværdi. Ved varmedannelse går der hurtigt 10 % ekstra foderværdi tabt (Silage Safe, brochure 2026, baseret på Eurofins Agro). Det kan du se ved foderbordet og i tankmælken. Med de 7 råd mod varmedannelse i ensilagen kan du genkende og forebygge det.

Hvordan afdækker du en plansilo? Trin for trin

Trin 1: Gør plansiloen klar

Kort fortalt: gør siloen og tilkørslen ren og tør, slå græsset rundt om, sørg for at vandet kan løbe væk, og tjek vægge og gulv.

Alt, hvad der bliver liggende i siloen, ensilerer du med. Fjern gammel plastik, foderrester og snavs, fjern stående vand, og fej gulvet. Glem ikke tilkørslen: ellers kører traktorerne alligevel gødning, mudder og gammelt foder ind i stakken.

Slå græs og klip buske rundt om siloen, og gør det i god tid. Hårde stubbe prikker huller i plastikken, og høj bevoksning er et skjulested for mus og rotter. Sørg også for, at render og brønde er åbne og rene, så regnvand og ensilagesaft kan løbe væk. Til sidst tjekker du, om der er revner, dårlige fuger eller skarpe kanter i væggene.

Trin 2: Vælg den rigtige plastik

Kort fortalt: brug ny, stærk ensilageplastik, en undertryksfolie direkte på foderet og sidefolie helt ned på gulvet.

Ensilageplastik er aldrig helt lufttæt. Derfor vælger du en stærk plastik, der er tyk, slagfast og strækbar nok. Brug aldrig gammel ensilageplastik: den har rester af jord, ensilage og vand, og ofte allerede små huller.

Undertryksfolie er tyndere og suger sig fast til foderet. Derfor bliver der mindre luft mellem plastikken og foderet, og konserveringen kommer hurtigere i gang. Sidefolie holder det vand tilbage, der siver ind langs væggene. Fuger i væggene er ofte slidt op efter en eller to sæsoner.

Hvilken plastik du skal vælge, og hvor bred den skal være, kan du læse om under ensilageplastik, undertryksfolie og sidefolie.

Trin 3: Læg plastikken klar

Kort fortalt: læg ensilageplastikken over begge vægge inden ensileringen, helt ned til jorden og et godt stykke ud på gulvet.

Vi anbefaler at arbejde med en undertryksfolie og to store baner ensilageplastik. Vælg plastik, så du dækker hele siloens længde på én gang. Bredden finder du ved at lægge stakkens højde til siloens bredde. Ved en silo på 8 meter i bredden og en stak på 2 meter i højden vælger du plastik på 10 meter i bredden. Så behøver du ingen separat sidefolie, og der ligger et dobbelt lag overalt.

Læg plastikken klar over begge vægge, træk den ned til jorden, og lad folien ligge et godt stykke ud på gulvet. Så kan regnvand ikke løbe ind i ensilagen, heller ikke når stakken endnu ikke når op over væggen. Derefter ensilerer du og kører stakken godt fast og jævnt. Gør toppen glat og let afrundet, så der ikke bliver stående vand (WUR). Arbejder du med Silage Safe, så lad mindst 20 centimeter plastik ligge på gulvet, og gør stakken hvælvet, så dugene trækker plastikken stramt over stakken, og vandet løber væk via drænet.

Trin 4: Afdæk stakken med det samme

Kort fortalt: start, så snart stakken er kørt færdig, med alt klar og én person, der har ledelsen.

Arbejd med nok folk, men lad én person tage ledelsen. Denne "kaptajn" holder overblikket og sørger for, at ikke alle gør det på deres egen måde.

1. Læg alt klar: undertryksfolie, ensilageplastik, duge eller et afdækningssystem og eventuelt sandpølser.
2. Start, så snart stakken er kørt færdig. Jo hurtigere du afdækker, jo køligere holder stakken sig, og jo hurtigere kommer syrningen i gang.
3. Læg undertryksfolien over hele stakkens bredde. Kanterne af undertryksfolien er ofte et svagt punkt: der samler luften sig, og der drypper kondensvand ned i foderet.
4. Træk den første bane ensilageplastik over stakken, fra den side, vinden kommer fra.
5. Træk derefter den anden bane over stakken, fra den anden side, med vinden. Nu ligger der mindst 3 lag plastik på hvert sted: undertryksfolie og to lag ensilageplastik.
6. Læg dugene eller afdækningssystemet over, og spænd dem fast. Sørg for, at alt ligger stramt, og at kanterne er godt lukket. Så får vinden ikke fat, og trykket er det samme overalt.
7. Stram alt op igen efter et par uger. Stakken sætter sig stadig lidt de første uger. Plastikken ligger så løsere, og der kan opstå luftlommer.

Græs og majs kræver hver deres: se afdækning af græsensilage og afdækning af majsensilage.

Trin 5: Pas på ved udtagningen

Kort fortalt: åbn ikke stakken for tidligt, hold en glat snitflade, og fodr hurtigt nok frem.

Åbn ikke stakken inden for 6 uger: så er den endnu ikke syrnet nok. Hold snitfladen glat, og lad ikke løst foder ligge i siloen. Fjern dårlige pletter, så de ikke breder sig. Og sørg for at fodre hurtigt nok frem: mindst 1,5 meter pr. uge om vinteren og mindst 2 meter om sommeren.

Hvordan får du kanterne af stakken tætte?

Kort fortalt: det meste luft kommer ind fra siderne, så det er der, trykket skal være størst.

Langs væggene er foderet sværest at køre fast. Der er altså mest luft. Hvis kanterne ikke er gjort ordentligt færdige, forbliver stakken utæt, og du mister hele tiden kvalitet langs siderne. Bildæk og jord bliver dårligt liggende på kanterne, og det er også der, regnvandet løber ind. Det er netop der, varmedannelse og skimmel begynder.

Et afdækningssystem, der trækker kanterne indad, holder trykket der. Mælkeproducent Bouwman fra Den Andel (Holland) ser det på sin ensilage: "Når man ser det sådan her, kan man også se, at grovfoderet er tæt dækket, især i kanterne." Hans erfaring med Silage Safe kan du læse under anmeldelser.

Hvordan afdækker du stakken i blæst og regn?

Kort fortalt: arbejd hurtigt og lavt i blæst, start i vindsiden, og læg plastikken fast med det samme. Hold regnvandet ude af stakken med sidefolie og god afledning.

Vind er noget af det sværeste ved afdækningen. Plastikken bliver dårligt liggende og kan rive i stykker. Har du allerede lagt plastikken klar over væggene, sidder den fast i den ene side. Læg nogle sandpølser på kanten i vindsiden, eller lad en person holde plastikken nede ved jorden. Træk plastikken lavt over stakken, og læg den straks fast med vægt eller en række duge. Arbejder du med Silage Safe, så spænd i kraftig vind først én dug fast forrest, i midten og bagerst, og læg derefter resten, bagfra.

Vand har en højere pH end en godt syrnet ensilage, bringer uønskede bakterier med og udvasker næringsstoffer. Så længe stakken er lufttæt, er skaden begrænset. Men ved udtagningen breder varmedannelse og fordærv sig hurtigere. Sådan undgår du regnvand i ensilagen.

Afdækning med bildæk, jord eller et afdækningssystem: hvad er forskellen?

Kort fortalt: bildæk og jord giver meget arbejde og lidt tryk på kanterne. Et afdækningssystem fordeler trykket mere jævnt.

I årevis var bildæk eller et lag jord standarden. De giver vægt og holder plastikken på plads. Alligevel har de klare ulemper.

Bildæk skal alle lægges med hånden og ryddes væk igen ved udtagningen. I dækkene bliver vand og snavs stående, og det tiltrækker skadedyr. Gamle dæk indeholder ståltråde, der frigives, når dækket langsomt går i opløsning. Kommer de i foderet, kan dine køer få fremmedlegemer. Desuden giver et dæk kun lidt vægt på ét sted, og det bliver ofte ikke liggende på kanterne.

Jord er endnu mere arbejde. Om vinteren kan den fryse, så stakken er svær at åbne. Den giver forurening, bliver dårligt liggende på kanterne og tiltrækker flere skadedyr på grund af bevoksningen.

Et afdækningssystem med duge og remme fordeler trykket mere jævnt, går hurtigere og er renere. Med Silage Safe afdækker du med 2 personer. Anton van de Ende fra Schipluiden (Holland) siger det kort: "Aldrig mere slæb med bildæk!" Hvordan systemet virker, kan du se under information om produkterne.

Hvordan afdækker du en lagdelt stak?

Kort fortalt: afdæk en lagdelt stak lige så godt efter hvert lag som første gang.

I en lagdelt stak ensilerer du i flere lag. Stakken bliver åbnet oftere og får altså oftere luft. Med bildæk eller jord bliver den tit dækket dårligere af ind imellem for at spare arbejde. Lægger du plastikken klar som beskrevet ovenfor, bliver den siddende ved væggen. Så behøver du ikke trække den helt over stakken igen hver gang. Et afdækningssystem gør det lettere at afdække godt ind imellem uden meget ekstra arbejde: med Silage Safe bliver plastikken og dugene hængende, og efter ensileringen afdækker du hurtigt igen.

Hvilke fejl ser man oftest ved afdækningen?

1. For lang ventetid før afdækningen. Der er stadig ilt i stakken, når den er kørt færdig. Jo længere du venter, jo dårligere kommer konserveringen i gang.
2. Ujævnt tryk. Hvor plastikken ikke ligger stramt, bliver der luftlommer. Bildæk giver kun tryk på ét sted.
3. Kanterne er ikke tætte. Det er der, det meste luft kommer ind.
4. Sjusket arbejde i blæst. Det giver folder, luftlommer eller ødelagt plastik og dermed en utæt stak fra første dag.
5. En lagdelt stak bliver dårligt afdækket ind imellem. Så får den ekstra luft hver gang.
6. Ingen efterkontrol. Efter et par uger har stakken sat sig, og plastikken ligger løst.
7. Løs plastik og sprækker. De gør stakken tiltrækkende for fugle og andre skadedyr.

For pressede roesnitter og bryggerimask gælder de samme regler.