Beregn fodertabet i din plansilo: hvad koster varmedannelse dig om året?

Du har gødet godt, vejret har været med dig, og ensileringen gik uden problemer. Alligevel er høsten først i sikkerhed, når den ligger ved foderbordet. Af hvert ton tørstof græs eller majs går en del tabt på vejen. Med et par mål fra din egen plansilo kan du regne ud, hvad det koster.

Hvor går foderet tabt i plansiloen?

Foder går tabt på tre tidspunkter:

1. Ved ensileringen, for eksempel hvis stakken ligger åben for længe eller er kørt dårligt.
2. Under lagringen. Her går der ofte mest tabt: i selve stakken, mens ensilagen konserveres. Kommer der luft eller vand til, bliver gær og skimmelsvampe aktive, og der opstår varmedannelse og fordærv.
3. Ved udtagningen, hvis snitfladen står åben for længe, eller du fodrer for langsomt frem.

Det svære er, at du næsten ikke kan se tabet. Stakken skrumper ikke synligt, og foderværdien kan ikke aflæses udefra. Derfor hjælper det at sætte et beløb på.

Hvor meget foderværdi koster varmedannelse?

Ved varmedannelse går der hurtigt 10 % ekstra foderværdi tabt (Silage Safe, brochure 2026, på grundlag af Eurofins Agro). Ifølge Wageningen University & Research (WUR) kan tabet af foderværdi ved varmedannelse komme op på 17 %. Varmedannelsen starter som regel i kanterne, i toppen og ved snitfladen, for der kommer luften nemmest til foderet. Regnvand, der løber ned langs væggen, gør det værre. Hvordan du undgår det, kan du læse i varmedannelse i ensilage og regnvand i ensilagen.

Hvad koster fodertab i en plansilo? Et regneeksempel

Vi regner med en plansilo på 50 meter i længden, 10 meter i bredden og 3 meter i højden.

1. Indhold: i brochuren regner vi med 1.750 m³ græsensilage: siloens indhold plus en lille top, fordi stakken er hvælvet.
2. Tørstof: 1.750 m³ x 230 kg tørstof pr. m³ = 402.500 kg tørstof.
3. Foderværdi: med en genanskaffelsesværdi på ca. 1,65 kr. pr. kg tørstof er det 402.500 x 1,65 kr. = ca. 660.000 kr.
4. Tab: går 10 % af det tabt, koster det ca. 66.000 kr. om året.

Beløbene er omregnet fra euro med ECB's kurs fra 4. november 2026 (1 euro = 7,4738 kr.) og afrundet. Beregninger og priser er vejledende og afhænger blandt andet af ensilagens kvalitet, foderværdien og de aktuelle priser.

Hvordan regner du fodertabet ud for din egen plansilo?

Du skal bruge fire tal. Find lommeregneren frem og sæt dine egne værdier ind.

1. Mål din stak op. Længde x bredde x gennemsnitlig højde giver indholdet i m³.
2. Regn tørstoffet ud. Indhold x kg tørstof pr. m³. Den massefylde er forskellig fra stak til stak: græs eller majs, hvor tørt foderet er, og hvor godt du har pakket stakken. Din foderkonsulent eller en ensilageanalyse kan give dig et godt tal. I eksemplet regner vi med 230 kg tørstof pr. m³.
3. Find værdien. Kg tørstof x prisen pr. kg tørstof. Brug din egen kostpris eller det, du skulle betale, hvis du måtte købe foderet. I eksemplet er det ca. 1,65 kr.
4. Regn tabet ud. Værdi x tabsprocenten. Regn for eksempel med 10 % (Silage Safe-brochuren, Eurofins Agro), og se også, hvad 5 % eller 15 % betyder.

Bruger du kg pr. m³ til at beregne fremfodringshastigheden, er det som regel kg frisk foder, altså foderet, som du tager det ud af siloen. De 230 kg pr. m³ i dette eksempel er tørstof. De to tal kan ikke bruges i flæng.

Ensilerer du flere gange om året i den samme silo, for eksempel i lag, så regn for hver stak for sig og læg beløbene sammen.

Fodertab set i forhold til prisen på afdækning

Sæt tabet op mod det, en afdækning koster. Regn prisen om til et beløb pr. år ved at dele med det antal år, afdækningen holder. Silage Safe holder i omkring 10 år. I eksemplet står ca. 66.000 kr. i tabt foderværdi om året på den anden side.

Prisen afhænger blandt andet af siloens mål, den største højde på stakken, udførelsen og transporten. Vil du vide, hvad det koster til din silo, så anmod om et tilbud.

Henry Molenaar fra HyCare-mælkekvægbedriften De Bladelse Hoef i Bladel (Holland) dækkede før sine plansiloer med jord. Siden han begyndte med Silage Safe: *"Vi taber meget mindre foder nu."*

Hvordan begrænser du tabet?

Der går ofte mest tabt i selve stakken, så det er også der, der er mest at hente:

1. Kør stakken godt. Jo mindre luft der er i stakken, jo mindre varmedannelse. Se kompaktering af ensilage.
2. Dæk straks og lufttæt af, med tryk på kanterne. Hvordan du gør, kan du læse i afdækning af plansilo.
3. Hold regnvandet ude af stakken. Vand hæver pH og giver bakterier og skimmel en chance.
4. Fodr hurtigt nok frem. Mindst 1,5 meter om ugen om vinteren og mindst 2 meter om sommeren. Mere om det i fremfodringshastighed. Hvordan Silage Safe hjælper, kan du se under information om produkter.