Skimmel i ensilagen: 4 årsager, og sådan undgår du det

Et hvidt eller blågrønt lag i toppen eller langs væggen: det foder kan du smide ud. Skimmel i ensilagen koster foderværdi og smagelighed og kan være giftigt for dine dyr. Er skimlen der først, er den svær at slippe af med. Tag derfor fat i de 4 vigtige årsager, før det kommer så vidt.

Hvorfor er skimmel i ensilage et problem?

Skimmel sænker foderværdien, og køerne æder foderet mindre gerne. Nogle skimmelsvampe danner giftstoffer. Det påvirker direkte dine dyrs sundhed og ydelse. Skimmelsvampe har brug for ilt og vokser hurtigst, hvor pH er høj. Overalt, hvor der kommer luft eller vand ind i stakken, får de altså en chance.

Hvordan kommer skimmel i ensilagen? 4 årsager

Årsag 1: dårlig kompaktering

Er grovfoderet ikke kompakteret godt, bliver der ilt tilbage i stakken. Den ilt hjælper skimlen med at vokse og øger risikoen for fordærv. Ved udtagning trænger luften desuden længere ind i snitfladen.

Sådan undgår du det:

1. Ensilér i tynde lag. Tynde lag er lettere at køre fast.
2. Kør uden tvillinghjul og undgå hjulspor. Tvillinghjul sænker trykket pr. cm².
3. Hold balance mellem tilførsel og vægt på stakken. Sæt mindst halvdelen af vægten af det friske materiale, der kommer ind i timen, på stakken. Kommer der 30 ton ind i timen, skal der køre mindst 15 ton på stakken.

Mere om det kan du læse under kompaktering af ensilage.

Årsag 2: en afdækning, der lukker luft eller vand ind

Ved en dårlig afdækning bliver der ved med at komme ny ilt til foderet. Regnvand, der løber ind, hæver pH. Så får skimlen præcis det, den har brug for.

Sådan undgår du det:

1. Spar ikke på plastikken. Vælg en god undertryksfolie og overfolie, der lukker lidt ilt igennem og ikke let går i stykker. En iltbarrierefolie lukker langt mindre luft igennem.
2. Sørg for nok tryk bag snitfladen. Der kan vinden komme ind under plastikken. Så får skimlen chancen længere inde i stakken. Hvordan du holder plastikken på plads i hård vind, kan du læse under plansilo i storm.
3. Reparér små huller og revner med det samme. Tjek afdækningen jævnligt, for eksempel for huller fra skadedyr ved plansiloen, og lap dem med det samme.

Hvordan du holder vandet ude af stakken, kan du læse under regnvand i ensilagen.

Årsag 3: for lav fremfodringshastighed

Ved for lav fremfodringshastighed står stakken for længe åben. Foderet bliver varmt og mindre velsmagende. Varme, ilt og vand tilsammen er de ideelle forhold for bakterier og skimmel. Skimmel og varmedannelse i ensilagen følges derfor ofte ad.

Sådan undgår du det:

1. Tilpas stakkens højde til det, du fodrer. Lav hellere et par mindre stakke end én meget stor, så fodrer du hurtigere frem. Vi anbefaler mindst 1,5 meter pr. uge om vinteren og 2 meter om sommeren.
2. Sørg for en glat og jævn snitflade. Der trænger mindre vand og ilt ind.

Hvordan du regner din fremfodringshastighed ud, kan du læse under fremfodringshastighed.

Årsag 4: urent arbejde

Snavsede maskiner, en uren plansilo eller løst grovfoder foran snitfladen er arnesteder for bakterier og skimmel. De smitter stakken gennem direkte kontakt, luften eller vandet.

Sådan undgår du det:

1. Brug ikke gammel ensilageplastik. Der sidder bakterier og skimmel på den.
2. Arbejd rent ved ensileringen. Sørg for en ren plansilo og tilkørsel. Sørg for, at traktorernes dæk er rene, før de kører det friske foder ind i plansiloen. Så ensilerer du ikke ekstra bakterier og skimmel ind.
3. Lad ikke løst foder eller snavs ligge foran snitfladen. Der vokser hurtigt bakterier og skimmel, som smitter snitfladen.
4. Hold skadedyr væk. Skadedyr gnaver huller i afdækningen og spreder bakterier, skimmel og andre smitstoffer med deres ekskrementer.

Også jord på stakken bringer snavs ind i foderet. Andre Schulte fra Denekamp (Holland) holdt op med det: *"Fordi vi ikke længere bruger jord, er risikoen for smørsyre og listeriabakterier meget lavere."*

Hvorfor sidder skimlen især i toppen og i kanterne?

Der er foderet sværest at køre godt fast, så der er mest luft. Bildæk og jord bliver dårligt liggende ved kanterne. Og regnvand, der løber ind i foderet fra siderne, hæver pH dér. Gær og skimmel overlever så, og så snart der igen kommer ilt til, slår de til. Netop ved kanterne skal afdækningen altså slutte tæt og give tryk.

Wiljan Ten Hove fra Kamperveen (Holland) så det i årevis på sin egen bedrift: langs væggene opstod der jævnligt varmedannelse og skimmel. Siden han begyndte at afdække sine fem plansiloer med Silage Safe, trækker systemet stakken lufttæt, og han har næsten ingen problemer med det længere. Hvordan dugene holder tryk på kanterne og leder regnvandet væk, kan du se under information om produkterne.

Tjekliste: fra afdækning til udtagning

Skimmel skyldes som regel en række små ting. Gå disse punkter igennem jævnligt:

• Plastik: er der huller eller revner? Lap dem med det samme.
• Oven på stakken: bliver der stående vand? Så er stakken ikke pænt rund.
• Kanter: slutter afdækningen tæt mod væggen?
• Snitflade: er den pæn og kølig, og er der nok tryk bag snitfladen?
• Foran snitfladen: ligger der løst foder eller snavs? Fjern det.
• Fremfodringshastighed: når du mindst 1,5 meter pr. uge om vinteren og 2 meter om sommeren?