Ensilageplastik, undertryksfolie og sidefolie: hvad skal du vælge?

Et lille hul i plastikken eller en væg, hvor vandet løber ind: det ser du først måneder senere, når du ved udtagningen finder varme og muggne pletter. Hvilken plastik du vælger, og hvordan du lægger den, afgør i høj grad, hvor luft- og vandtæt din stak bliver. Ligger plastikken ikke godt, kommer der luft og vand til foderet, og det er der, fordærvelsen begynder.

Hvordan kender du god ensilageplastik?

Ensilageplastik er aldrig helt lufttæt. Der er store forskelle mellem typerne. Hold øje med disse fire ting:

1. Luftgennemtrængelighed (cm³/m²/24 timer). Tallet siger, hvor mange kubikcentimeter ilt der kommer gennem plastikken pr. kvadratmeter på 24 timer. Ved standardfolie er det ofte omkring 250 cm³. Jo lavere, jo bedre.
2. Antal lag og tykkelse (mikron eller µm). De er med til at bestemme, hvor meget luft der kommer igennem, hvor godt plastikken tåler slag og rifter, og hvor meget den kan strækkes. Så undgår du, at plastikken hurtigt går i stykker.
3. UV-stabilitet. De fleste folier er UV-stabile i 12 måneder. Derefter nedbrydes plastikken langsomt af solen. Er din stak lukket længere end 12 måneder, bliver afdækningen altså langsomt dårligere.
4. Farve. Sort plastik holder mere på varmen end lys plastik, så under sort plastik bliver stakken hurtigere varm. Ligger der duge over plastikken, betyder det ikke meget.

Hvor tyk skal ensilageplastik være?

Det afhænger af plastiktypen. Der findes ikke én tykkelse, der er bedst til alle stakke. Se ud over tykkelsen også på antallet af lag og luftgennemtrængeligheden. Tilsammen bestemmer de, hvor meget luft der kommer igennem, og hvor godt plastikken tåler slag og rifter. Tynd plastik lukker generelt mere luft igennem end tyk plastik af samme materiale. Sammenlign derfor både mikron og luftgennemtrængelighed på produktbladet.

Hvad er forskellen på undertryksfolie og ensilageplastik?

Undertryksfolie (vakuumfolie) er en tynd folie, du lægger direkte på foderet under ensilageplastikken. Fordi den er så tynd, slutter den bedre til stakkens overflade. Den suger sig så at sige fast til foderet. Ensilageplastikken ovenpå er tykkere og beskytter mod slag, rifter og sollys.

Læg mærke til, hvilken undertryksfolie du vælger. Almindelig undertryksfolie sørger især for, at der bliver mindre luft mellem plastikken og foderet. En undertryksfolie med iltbarriere (iltbarrierefolie) lukker desuden meget mindre luft igennem end almindelig ensilageplastik.

Det giver dig:

• mindre luft under plastikken;
• med en barrierefolie kommer der også mindre luft gennem plastikken;
• konserveringen kommer hurtigere og bedre i gang;
• mindre risiko for varmedannelse.

Træk altid undertryksfolien over hele stakkens bredde. Kanterne af undertryksfolien er ofte et svagt punkt. Der samler luften sig, og der drypper kondensvand med højere pH ned i foderet.

Har du brug for sidefolie i en plansilo?

Ved afdækningen holder du mest øje med toppen og enderne af stakken. Men der kan også komme vand ind fra siderne. Væggene i en plansilo er i praksis ofte ikke helt vandtætte: fugerne er tit slidt op efter en eller to sæsoner. Så siver vandet ind langs væggene.

Derfor lægger du sidefolie, eller du lægger selve ensilageplastikken over væggen. Træk den helt ned på gulvet, og lad et godt stykke ligge på gulvet, så regnvand ikke løber ind i ensilagen. Det virker også, når stakken endnu ikke når op over væggen.

Uden sidefolie trækker regnvandet ubemærket ind i stakken, og det hæver pH. Så længe stakken er lufttæt, er skaden begrænset. Men ved udtagningen breder varmedannelse og fordærv sig hurtigere. Tjek derfor også dine vægge før ensileringen, som en del af klargøringen af plansiloen.

Hvor bred skal ensilageplastikken være, og hvordan lægger du den klar?

Læg stakkens højde til siloens bredde. Ved en silo på 8 meter i bredden og en stak på 2 meter i højden tager du plastik på 10 meter i bredden. Så kan du lægge plastikken over begge vægge og ned på gulvet, du behøver ingen separat sidefolie, og der ligger et dobbelt lag overalt.

Vi anbefaler at arbejde med en undertryksfolie og to store baner ensilageplastik. Sådan lægger du dem klar:

1. Vælg plastik, der er lang og bred nok. Tag om muligt plastik, så du dækker hele siloens længde på én gang.
2. Brug ny plastik, ikke brugt.
3. Læg plastikken klar over begge vægge. Træk den ned til jorden, og lad folien ligge et godt stykke ud på gulvet, så regnvand ikke løber ind i ensilagen. Med Silage Safe lader du mindst 20 centimeter ligge på gulvet.
4. Ensilér, og kør stakken godt fast. Kør stakken jævnt, og gør toppen glat og let afrundet, så bliver der ikke stående vand (WUR). Med Silage Safe gør du stakken hvælvet, så vandet løber væk via drænet.
5. Læg undertryksfolien over hele stakkens bredde.
6. Træk begge baner over stakken. Først banen i den side, vinden kommer fra, mod vinden. Derefter banen fra den anden side, med vinden.

Så ligger der over hele stakken en undertryksfolie og et dobbelt lag ensilageplastik. Det er mindst 3 lag plastik på hvert sted. Derefter afdækker du videre som i afdækning af plansilo: trin for trin. Blæser det kraftigt, så se afdækning af plansiloen i storm.

Lægger du et afdækningssystem over, bliver plastikken også liggende stramt. Geert Mulder fra Balkbrug (Holland): "Vi har meget mindre besvær med vinden nu: når vi spænder en dug fast, sidder plastikken fast med det samme." På siden med information om produkterne kan du se systemet.

Kan du genbruge gammel ensilageplastik?

Nej. I gammel plastik er der altid rester af jord, ensilage og vand, og med dem bringer du mange bakterier og skimmelsvampe ind i din stak. Ofte er der også allerede små huller, og en del af UV-stabiliteten er brugt op. Det ligner en besparelse, men du mister mere foder. Hvad det koster, regner du ud med beregning af fodertab. Hvor skimmel ellers kommer fra, kan du læse under 4 årsager til skimmel i ensilage.

Hvilke fejl ser man oftest med ensilageplastik?

1. Brug af gammel plastik. Det virker billigt, men på grund af smitte og dårligere kvalitet mister du mere.
2. Ingen sidefolie ned til jorden. Så kommer der vand ind fra siderne, og pH stiger.
3. For lidt overlap. Så giver et lille hul hurtigt varmedannelse, der opstår luftlommer, og der kommer mere luft igennem.
4. Undertryksfolien dækker ikke hele bredden. Netop kanterne af undertryksfolien er svage punkter.